Massage Experterne holder åbent og følger til hver en tid Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at forebygge spredningen af COVID-19. Ved ankomst i klinikken skal du have mundbind på, som kan fjernes under behandlingen.

Wellness massage

Hvad er wellness massage

Stearinlysene er tændt, varmen er skruet op og vi har tændt for vores dejlige opvarmede briks (vinter), som står klar til at byde dig velkommen til en komfortabel wellness massage. Skru ned for tempoet og kom af med skavanker som øm nakke, ømme skuldre, lændesmerter og få fornyet energien. Wellness massage er en blid form for massage, hvor massøren stille og roligt, men stadig med god energi og erfarne hænder, stryger hænderne på din krop og får din muskulatur til at slappe helt af. Ved de meget ømme muskler vil massøren bruge ekstra tid for at få frigivet de affaldsstoffer, som sidder og kan give ømhed og smerte. Når du modtager wellness massage, vil der blive frigivet et stof som hedder endorfiner. Det er kroppens eget smertestillende stof og du vil derfor, når vi er færdige, mærke en dejlig lindring i dine muskler, fri for ømhed og smerte og med fornyet energi til hjernen. Hvis du lider af ømhed er wellness massage det helt rigtige for dig, men lider du af smerter i dagligdagen såsom spændingshovedpine, snoren ud i armen eller benet eller ondt i lænden, vil vi anbefale at du bestiller tid til fysiurgisk massage. Du er altid mere end velkommen til at ringe til os og høre nærmere om, hvilken massageform du skal vælge. Vi vil altid inden vi starter oprette en journal på dig, hvor vi får en snak om, hvor vi skal fokusere og hvordan vi bruger tiden bedst. Her finder vi ud af, om den massage du har valgt, er den rette for dig.

Hvorfor wellness massage

Alle har engang i mellem brug for at koble af, tømme hovedet og få fyldt energidepoterne op med ny frisk energi. Hvorfor ikke kombinere dagdrømmene med en dejlig wellness massage, hvor du ikke bare kommer af med små skavanker, men samtidig også kan drømme dig langt væk til et sted, hvor vejret altid er godt og hvor palmerne står flot op mod en skyfri himmel. Hos Massage Experterne bliver du forkælet, når du skal have wellness massage. Den store gåsedyne vil bringe dig til et dejligt og behageligt sted, hvor du elsker at være. Du vil blive tilbudt noget at drikke og det kan være lige fra kaffe til vand med citrus og lime. Vi sætter os gerne ned for at gennemgå, hvad der skal ske og om der er nogle bestemte steder, der er særligt ømme, som vi skal give lidt ekstra opmærksomhed. Den behagelige og rolige musik vil hjælpe dig med at få tankerne væk fra en travl hverdag. Varmen i briksen vil fører dig til de varme himmelstrøg og det eneste, du vil føle er nydelse og velvære.

Betingelser ved aflysning

Ved akut aflysning 24 timer før mødetidspunktet vil vi gøre alt for at få din tid afsat. Hvis dette ikke er muligt, vil der blive opkrævet et beløb svarende til 50% af prisen for den aftalte massagebehandling.

Ved udeblivelse vil hele beløbet for den aftalte massagebehandling blive opkrævet.