Yasmina Frederiksen

Fysiurgisk massør med speciale i sportsskader
Erfaren, ærlig og målrettet behandling med fokus på sportsskader, dybdegående massage og mærkbare resultater.
Om Yasmina
Yasmina er smilende, imødekommende og møder alle med en rolig og professionel tilgang. Hun skaber hurtigt tryghed og giver dig en oplevelse af at blive set og lyttet til. Hendes tilgang er ærlig og direkte - du får altid en klar vurdering af din problematik og en behandling, der er tilpasset præcis dine behov.
Hun brænder for at hjælpe mennesker med at komme tilbage til en hverdag uden smerter og spændinger, og hendes mål er altid at skabe mærkbare resultater - uanset om det handler om en akut skade, kroniske gener eller generelt velvære. Yasmina tror på, at små justeringer kan gøre en stor forskel, og hendes behandlinger er derfor både grundige, målrettede og nærværende.

Behandlinger, erfaring og uddannelse
Yasmina er uddannet fysiurgisk massør fra Atwork Massøruddannelse og har videreuddannet sig hos Tengbjerg Massørskole. Hun blev færdiguddannet i 2018 og har siden arbejdet professionelt med massagebehandlinger i mere end 7 år. I løbet af sin karriere har hun opbygget en solid faglig ballast og en stor forståelse for kroppen og dens signaler.
Hun har arbejdet hos FysioDanmark og Næstved Rygcenter, hvor hun har været en del af tværfaglige behandlermiljøer og samarbejdet tæt med fysioterapeuter, kiropraktorer og andre specialister. Derudover har hun haft tilknytning til flere private klinikker og behandlet et bredt spektrum af klienter – fra hverdagsmotionister og kontoransatte til elitesportsudøvere.
Hendes store speciale er sportsmassage og behandling af sportsskader, hvor hun arbejder fokuseret med at løsne dybereliggende spændinger, øge bevægelighed og fremme kroppens naturlige restitution. Hun kombinerer teknisk præcision med stor kropsforståelse og en individuel tilgang til hver enkelt klient.
Uanset om du kommer med en konkret skade, spændinger i nakke og skuldre eller bare har brug for en pause i hverdagen, kan Yasmina hjælpe dig godt videre.
Registreret behandler
Hos Massage Experterne er alle behandlere registrerede (RAB), hvilket sikrer dig en behandler med høj faglighed. Vi er stolte over, at alle vores behandlere er RAB-certificerede, og det er et afgørende krav for os at ansætte kun registrerede alternative behandlere (RAB). Det betyder for dig, at uanset hvilken behandler du vælger, er du garanteret en højt kvalificeret og yderst erfaren professionel.
Behandlinger, Yasmina tilbyder
DYBDEGÅENDE MASSAGE
Massøren arbejder dybt i væv og muskulatur. Massagen tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning, hvilket stiller krav til massørens viden omkring musklernes udspring, tilhæftning, funktion, samt tilstand. I modsætning til en kosmetisk massage (overfladisk massage) bliver muskulaturen gennemarbejdet og eventuelle skader afhjulpet.
SPORTSMASSAGE
Sportsmassage er blevet en naturlig del af træningsrutinen for mange. Mange oplever muskelømhed og andre skader relateret til muskler, når de dyrker motion. Motion kan udføres på forskellige niveauer, men én ting er sikker: kroppen reagerer ved at blive øm, anspændt og desværre oplever den også nogle gange strækninger og overbelastningsskader. Hos Massage Experterne tilpasser vi vores tilgang til din specifikke tilstand eller skade, så du kan få den bedst mulige behandling.
PARMASSAGE
Oplev en afslappende parmassage, hvor I kan nyde kvalitetstid sammen. Uanset om det er med en partner, ven eller familiemedlem, får I begge en personlig massageoplevelse i rolige omgivelser. Hver session tilpasses jeres individuelle behov for optimal velvære og afslapning. Desværre kan parmassage ikke bookes online – kontakt os gerne på telefon eller e-mail for at booke jeres tid.
GRAVIDMASSAGE
Gravidmassage er en skånsom og behagelig behandling designet til at lindre spændinger og ubehag under graviditeten. Massagen hjælper med at reducere hævelser, forbedre blodcirkulationen og afhjælpe smerter i ryg, nakke og hofter. Behandlingen foregår med særlig hensyntagen til din krop og dit velbefindende, så du kan slappe helt af og finde balance i en tid hvor der sker meget med kroppen.
Vi har mere end 20 års erfaring, det kan du mærke med det samme
Massage Experterne har i 20 år arbejdet med massage behandling med gode resultater. I de fleste tilfælde mærker du en lindring med det samme. Det kræver dog oftest flere behandlinger for at få den langvarige smertelindrende effekt. Ved at massere kroppen på den rigtige måde, kan vi lindre dine smerter. Vent ikke for længe med at booke din massagetid. Få gjort noget ved dine smerter med det samme.
Kontakt os
Udfyld formularen nedenfor for spørgsmål eller mere information om vores behandlinger.